Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


robotter

Robotter

Robotter

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ”robota” og betyder tjener eller arbejder. Ordet blev første gang anvendt i et skuespil af Karel Capek fra 1921, hvor mennesket skaber maskiner i sit eget billede for at erstatte arbejderne i samfundet.

En robot er et program eller en maskine, der kører uafhængigt og uden menneskelig indblanden. En robot er en computerstyret maskine, der er i stand til at reagere på input fra dens omgivelser via diverse eksterne sensorer. I takt med at teknologien er blevet mere integreret på mange områder og produktiviteten dermed er steget, er interessen for robotter også blevet større. I dag bruges robotter til en række forskellige opgaver, især gentagne og ofte komplekse og / eller trivielle opgaver som fx. i elektronikproduktion, medicinhåndtering på apoteker og i bilindustrien. Indehaver og direktør Kristian Kjær for virksomheden Sicodan ApS har doneret to robotter - der er vist som det første billede på denne wikiside - til brug i undervisningen for faget: Teknikfag A - Digitalt design og udvikling (DDU) ved gymnasieuddannelsen HTX, Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole med valgte temaer: Robotter og Intelligente systemer.

Industrirobot

De første robotter blev udviklet i USA i 1950’erne, hvor ingeniører satte en computer til at styre en maskine, der fungerede som en arm, der kunne svejse jern sammen. Denne blev første gang anvendt på en amerikansk bilfabrik i 1962, hvilket har været med til at forandre arbejdet ved samlebåndet for mange mennesker siden da.

Udtrykket robot eller bare bot kan også bruges til at henvise til computer-software, som er udviklet til at udføre opgaver automatisk. En robot / bot er designet til at udføre automatiserede, gentagne, foruddefinerede opgaver og arbejder langt hurtigere end mennesker. Robotter / bots udfører nyttige funktioner på forskellige områder, f.eks. ved automatisering af kundeservice, simulering af menneskelig kommunikation på sociale platforme, hjælpe virksomheder og indholdsskabere med at opdage og skabe indhold til deres målgrupper og hjælpe med søgemaskineoptimering. I søgemaskineoptimering er internetbots eller automatiske crawlere, der bruges af søgemaskiner som Google, også kendt som edderkopper, crawlere eller webbots.

robotter.txt · Sidst ændret: 2023/08/10 00:01 af Klaus Kristensen

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki