Om Europark i TV2 Basta

april 19th, 2007

Efter at have set forbrugerprogrammet: Basta i TV2 om Europarks forretningsmetoder er det vist på tide med en erfa-side om Europark på Internettet, så bilister kan dele deres dårlige erfaringer mht. dette firma. Og så vil Europarks advokater måske forsøge at krænke min grundlovssikrede ytringsfrihed med truende adfærd ;-)

Fra forbrugerprogrammet Basta TV2 med Tina Nikolaisen, torsdag den 19. april 2007:

“Det hvide girokort i forruden kan få fortvivlelsen frem hos enhver bilist, og hvis de 500 kroner tilmed er opkrævet, fordi man holder på supermarkedets parkeringsplads, hvor skiltningen ikke er til at få øje på, er der lagt op til åben krig med det private parkeringsselskab. Europarc er Danmarks største parkeringsselskab og har med en urimelig hård kurs jagtet bilister, der i mange tilfælde ikke har parkeret forkert. Det er op til Europarc at bevise, at bilen holder ulovligt, men det ser selskabet stort på og truer med bål og brand, hvis bilisterne kommer med indvendinger.”

/Klaus K

Rip musik ud af netradio gratis….

april 15th, 2007

…. og det er tilsyneladende lovligt til privatbrug! Jeg er faldet over et stykke software, der ripper musik ud af netradioen Last.fm – og gemmer musikfilerne i seperate mp3-filer.  Det er tilsyneladende (endnu) lovligt jvf. http://www.infokiosk.dk/sw19518.asp og softwaren kan hentes gratis her: http://www.thelastripper.com 

Her er hvad du skal gøre:

1. Download softwaren: http://www.thelastripper.com og installer det.

2. Registrer dig på: https://www.last.fm/join/ 

3. Indtast brugernavn og password fra last.fm i TheLastRipper, vælg genre og “Tune in” og alle mp3′erne placeres i din musikmappe.

Hvis du har problemer med at afvikle softwaren under Windows kan det sikkert skyldes at du ikke har Microsofts .NET Framework version 2.0 installeret, som kan hentes gratis her: http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?familyid=0856EACB-4362-4B0D-8EDD-AAB15C5E04F5&displaylang=en

God musikfornøjelse.

/Klaus K

Skattefradrag for at cykle

januar 22nd, 2007

……på arbejde – det er da et suverænt forslag. Når man selv cykler til og fra arbejde – 20 km hver dag er det selvfølgelig et kærkommet forslag, men hvordan man vil administrere det, er jo spørgsmålet, og Skatteministeren er da heller ikke særlig lun på ideen, sikkert fordi forslaget kommer fra SF ;-)

Vi bliver jo mere og mere overvægtige, og da samfundet sætter fokus på sundhed og et langt arbejdsliv ville det være en god idé, men da det ikke kan check’es af Skat (et iøvrigt dårligt navn til “en” der ripper os – og dog….).

/Klaus K

Valg af web hotel

januar 15th, 2007

Når man skal vælge web hotel til fx. sin weblog, men også til alt muligt andet – kan det være en god idé at se ud over Danmarks grænser. Man får nemlig meget mere for pengene, fx: http://www.servage.com - et PHP / MySQL web hotel med  250 GB plads, 2,1 TB trafik pr. mdr., ubegrænset antal domæner og meget mere… for kun DKr. 49,- pr. mdr.

Find dit nye web hotel her: http://www.findmyhosting.com og søg derefter hvad andre kunder synes om dem - så er man godt på vej.

PS: Jeg får ikke noget ud af, at omtale Servage.com i dette indlæg – da jeg ikke er kunde hos dem, men bruger dem blot som eksempel på en udenlandsk host.

/Klaus K

Midlet mod irriterende telefonsæglere

januar 14th, 2007

Her er svaret til alle spørgsmål fra de irriterende telefonsælgere: “vi bruger ikke ….” - og de kyler hurtigt røret på igen….. Find ganske underholdende historier her: http://www.vibrugerikke.dk :-)

Stormsikring af hus

januar 14th, 2007

Puuuuh – det holdt hård – jeg måtte op i nat for at sømme en loftslem fast, da den “hoppede og dansede” pga. stormen. Jeg var rimelig nervøs for at den ville falde 2,5 m ned på en vestvendt altan med tagpap eller flyve ind i et stort vindue på en førstesal…. og hvis der først går hul på en bygning – så kan en storm vi har haft i nat gøre meget skade.

Og så må jeg vist finde på en mere permanent løsning, når stormen er ovre, fordi vi jo for tiden har storme hver og hver anden måned.

Rodeocykel – en trehjulet for voksne

januar 9th, 2007

Ja – det er utroligt hvad man har stående ude i værkstedet. En cykel – eller hvad man nu skal kalde det. Jeg købte den af en cykelhandler på den københavnske vestegn til en fornuftig penge, fordi han ikke kunne få den solgt.  

rodeocykel.jpg

Det var ret sjovt at cykle på den, specielt da jeg gik i gymnasiet…. Nå men nu blev den så lige for en kort stund hevet frem, den trænger til et nyt bagdæk, rulleskøjtehjulene er blevet udskifte for nylig – og stellet under plastkappen er blevet svejset for længe siden.

Om man kan dreje på den?? Det kan man godt - ved at læne sig til siderne. 

For farligt at cykle

januar 8th, 2007

Ja – så skete det igen…. En lastbil der ikke overholder sin ubetingede vigepligt denne gang en professionel chauffør fra Faxe / Ceres. Han kører ud fra et supermarked – ud over fortov og dobbeltrettet cykelsti. Jeg kommer kørende på cykelstien og kan se ham inde til venstre, men han fortsætter bare og jeg må bremse kraftigt op for ikke at ramme hans højre forhjul….. jeg “råber og skriger” men han fortsætter bare….. – og jo jeg har en kraftig stemme, så han kan godt høre mig, men han ignorerer mig fuldstændigt…. Det kalder jeg foragt for andres liv og førerlighed.

Det er en OM’er Ceres / Faxe…!!!! I må sørge for at ansætte chauffører der kan færselsloven som et minimum … og måske med en mere human indstilling til sine medmennesker.

Brug for en ny billigere bank

januar 7th, 2007

Jeg har i længere tid været træt af, at være kunde i Danmarks største bank pga. for mange gebyrer og for dyre produkter - en dag fik jeg nok og besøgte http://www.mybanker.dk/bank/skift_bank/ og fandt ud af, som mange før mig, at der findes mindre, bedre og meget billigere banker.

Vi danskere er nok for konservative mht. at vi “tør” skifte bank, men jeg kan varmt anbefale det. Og valget for mit vedkommende faldt på en bank med kun en filial beliggende på Østerbro i Kbh: http://www.skandiabanken.dk/ – og dermed en bank med et lavt omkostningsniveau, som kommer kunderne tilgode. Jeg tror også, at du kan finde dig en bank til dine behov på http://www.mybanker.dk/ og derefter spare rigtig mange rare penge hen over årene.

God bankjagt….

Meld din underviser

januar 7th, 2007

Man skal virkelig passe på som underviser, at man ikke giver sin mening til kende, så det ikke bliver misforstået og bliver meldt til: http://www.melddinlaerer.dk/ ….. udover at blive meldt til denne hjemmeside – løber læreren / underviseren vel også den risiko, at elever danner modsatte holdninger fordi læreren optræder som en autoritet.

Hvorfor i alverden skulle en lærer / underviser indoktrinere sine elever?? En god diskussion om aktuelle emner som har relevans for faget, er altid godt – og som underviser er det jo en mulighed for at få andre elever på banen – og det udvikler jo elevernes evne til at argumentere for deres synspunkter. Når dette står på er det læreren / underviserens opgave at “styre slagets gang” så alle har mulighed for at kommer til.

Muhammed krisen var et emne som var / er meget ømtåleligt - og hvilket virkelig kunne bringe sindene i kog…. men skal en underviser lade et sådant emne ligge? Neej – ikke efter min mening – for så begynder vi som undervisere at lide af berøringsangst for at drage virkeligheden ind i klasseværelset.

Jeg er ret sikker på – at der er ingen af mine elever med sikkerhed ved, hvor jeg står politisk, flere har prøvet at fritte mig – men det holder jeg for mig selv, og jeg kan altid finde både gode argumenter for og imod i en “sag”.